(Forspil)

Dynamik er magt, der magter
værne om og ødelægge,
kæmpe for de ny kontrakter
i det åbne, under dække,
vælger ledelsesprincippet,
fri og myndig i replikken
(eller: blot en grov og flippet
elefant i glasbutikken?).

Sensitivitet er nænsom,
lyttende og varm og kærlig,
såres af en ubetænksom,
som er for direkte, ærlig.
Når ens eget hjerte stråler
er man rolig og magnetisk.
Lidet er det vel man tåler,
ta’r ved lære vis, asketisk.

Tænkningen kan konstruere,
tumle store tankeformer,
abstrahere, nuancere,
skrive regler, love, normer;
overskuer store grupper,
husker mødet er berammet!
Oppe på de høje dupper!
Står med ét som handlingslammet.

Kreativitet er pudsig
med konflikter, brådne pander,
Musen går der ofte mus i,
før end harmonien lander.
Skønhed vokser af fortrædet:
glæde: ”træffer!”, sorg: ”forbier!”,
og en slidsom gang på stedet
skaber verdner, poesier.

Analysens iskrystaller
splitter delen med logikken,
gider ikke folks rabalder,
stiller skarpt på statistikken.
Der er natrium i saltet.
Lad os forske endnu mere!
Er mysteriet i altet
mon umuligt at kapere?

Dedikeret og begærligt
vælger man idolgestalter.
Her er noget ganske særligt:
Troens lys på sagens alter.
”Frelse sandet i Sahara!
Det retfærdiggør fiduser:
vi kan ta’ gebyr for tara!”
- Døbes med den kolde bruser.

Praktikeren kan det hele,
samler hver en fløj og flanke,
sammensætter alle dele,
vilje, følelse og tanke.
Man kan handle, gå til stålet,
stå for koordinationen.
Men, hvad var nu lige målet?
Gavner manifestationen?

Den pointe jeg forkynder,
er, at livet med sit plekter
i hver øvet, hver begynder,
anslår dette strengespekter.
Vore kroppe, instrumenter,
vil vibrere sjælens klange
stærkere, jo mer’ vi henter
himlen ned i hjertets sange.

Frank Colding 20. december 2013